• Det påhviler enhver, der udvælger en hund til opdræt, at vurdere, om avlsdyret fysisk og mentalt er egnet til avl.
• Det skal tilstræbes, at der i avlen kun anvendes hunde, der kan parre sig naturligt samt føde og opfostre hvalpe på naturlig vis.
• En tæve bør ikke indgå i avlen, før den er fuldt udviklet.
• En tæve bør maksimalt have 4-5 kuld i sin levetid - og sidste kuld inden tæven fylder 8 år. Efter 2 kuld bør tæven have en pause, så mindst én løbetid ikke udnyttes til parring.
• Hunde med arvelige defekter bør ikke anvendes i avl. Parringer, der har givet hvalpe med alvorlige defekter, bør naturligvis ikke gentages.
• Parring mellem hunde nærmere beslægtet end fætter-kusine bør undgås.
• Avl, hvor enkelte hunde antalsmæssigt dominerer avlen inden for en race, bør undgås.
• Så længe hvalpen er i opdrætterens varetægt, skal denne sikre hvalpene en fysisk og mentalt god opvækst, herunder en god prægning.
• Opdrætteren bør give hvalpekøberne fyldestgørende oplysninger om forældredyrene og om racens egenskaber og behov.
• Både opdrætter og hanhundeejer bør følge afkommets udvikling til voksne hunde og derudfra løbende vurdere deres avlsdyr.

Derudover skal vi henstille til:

• At der, af hensyn til racens størrelse og den genetiske variation, ikke laves mere end max. to kuld med samme forældredyr.
• At en hanhund i hele sin levetid maksimalt bliver far til et antal hvalpe der svarer til 25% af et års stambogsføringer. Det vil i praksis betyde at en bouvierhan ikke bør lave mere end 1-2 kuld i hans levetid.
• Vi henstiller til at hvis ovenstående retningslinier ikke efterleves, kan evt. hvalpe ikke optages på KHKG’s og bouviergruppens hvalpeliste.