Om Bouviergruppen

 

Antallet af Bouvier des Flandres, i Danmark, er temmelig overskueligt. Jævnfør Dansk Hunderegister var der, i 2004, registreret 347 hunde. Det betyder, at der ikke er hunde nok til at retfærdiggøre en egen klub. Bouvier des Flandres, i Danmark, hører derfor til i Klubben for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde (KHKG)

 

KHKG

 

KHKG er en klub for Hyrde-, Kvæg- og Gårdhunde uden Specialklub. I klubben repræsenteres en del hunde fra Gruppe 1 og 2.

 

Nogle racer er af den ene eller den anden grund ikke er repræsenteret i særlig stort antal i Danmark og har derfor ingen egen specialklub. KHKG har tilknyttet 31 racer i klubben; alle indenfor hyrde, kvæg og gårdhunde.

 

KHKG er en forholdsvis ny klub. Den blev etableret 1. januar 1998 udskilt af Fællesklubben som en specialklub under DKK (Dansk Kennel Klub) og FCI.

 

Klubben har bl.a. til formål at:

 

fremme ansvarsbevidst avl og opdræt af de i klubben repræsenterede racer i Danmark

udbrede kendskabet til og forståelse for racerne

arrangere udstillinger

arrangere møder, skuer, traveture og socialt samvær

vejlede interesserede ved anskaffelsen via Racerepræsentanter, Hundeposten og Internettet

udarbejde og udsende hvalpelister

udgive et klubblad "HUNDEPOSTEN"

udarbejde og vedligeholde en hjemmeside HUNDEPOSTEN

 

Klubbens blad udsendes gratis til alle medlemmer og udkommer 5 gange om året.

 

Bouviergruppen

Tilbage…