(Standardens hjemland: Frankrig/Belgien)
Dette er supplement til Standarden oversat fra McLean's bog Bouvier des Flandres.-
| Specielle anlæg: | Ingen ekstra kommentarer |
| Almen karakteristik: | Ingen ekstra kommentarer. |
| Hoved: | Hovedets form og størrelse er karakteristisk for racen og den har helt sit eget særlige/specielle udtryk. |
| Skallen: | Disse mål 3:2 må overholdes, da de er karakteristiske for racen. En rund eller smal skalle er en fejl. |
| Midtfuren: | En dyb midtfure ændrer hovedets særpræg og giver den et almindeligt og uheldigt udtryk. |
| Stop: | Den frontale næsevinkel skal være mellem 140 og 150 grader. Hvis den er for åben giver det en vigende profil som er for stejl og giver et almindeligt uheldigt udtryk. |
| Snudeparti: | Snudens længde proportional 2-3 må overholdes. Således også det kubiske (flade) udseende. En spids snude er en fejl. |
| Næsen: | Uanset pelsens farve skal næsen altid være sort uden pletter. Pletterne indikerer degenerering. |
| Kinder: | Flade kinder understreger hovedets fint mejslede udseende. Runde kinder antyder alt for meget Matin´s fylde. (Bouvien stammer til dels fra Matin) |
| Ører: | Ved opmærksomhed rejser ørene sig. En hund som ikke bærer dem rejst er ofte en sky hund eller i dårlig kondition. Ører der er dårligt kuperede, for lange eller for korte, forandrer hundens udtryk. Det samme gælder for ører båret dårligt. |
| Øjne | Øjnenes farve er meget vigtig, da nuancer ændrer udtrykket. Øjnene skal altid være mørke, uanset pelsens farve ? og aldrig lysere end en hasselnød. Lyse øjne giver et forgræmmet udtryk ? et tegn på degenerering. Runde, udstående øjne er en fejl. Øjenlåget skal være ovalt, men ikke så meget som formen på en mandel, ej heller næsten orientalsk. |
| Øjenlåg: | Når blinkhinden kan ses ændres udtrykket. Hængende væv indikerer ofte et blødt og trægt temperament. Ligeledes er hængende væv ofte grunden til irritation. De er udsatte for infektion fra støv, pollen og grus. |
| Kæber og tænder: | Kæberne skal være lige lange. Hvis overkæben er længere har hunden overbid. Er underkæben længere har hunden underbid. Begge er en alvorlig og degenererende fejl, som der skal sættes hårdt ind overfor. Ved saksebid glider indersiden af fortænderne over den underste fortand, skabende minimal kontakt. Mangel på kontakt skal her defineres overbid. Det modsatte udgør et (overshot bite). Tangbid indikerer perfekte kæber.Der er 42 tænder. De med brune pletter, tandsten eller med emaljen på anden måde ødelagt indikerer tidlig afkalkning. Disse etiske fejl bør vurderes derefter. Nogle hunde har tænderne dækket af tandsten, dette bør fjernes. Nænsomt uden at ridse emaljen. Med alderen kan tænderne blive gule. Dette er kun et alderdomstegn og ikke en genetisk betragtning. |
| Halsen: | Bouviens angrebskraft ligger ikke kun i dens spring ? men også i kraften i halsen og kæberne. Halsen/nakken skal derfor være kraftfuld uden at den synker ind i skuldrene. Hovedet må hænge sammen med kroppen ved en fortsat linie, uden en skarp vinkel til skuldrene. Nakken skal være let bøjet. En god hals kendetegner et sundt dyr. En cylinder formet hals rund som en skorstenspipe, er en fejl. |
| Rygkam: | Skal være let fremstående.Ved rygkam menes der spidsen af skulderbladene. Disse knoglede spidser bruges når man måler hundens højde. Højden ved rygkammen fastslås ved at anvende en snor med tungt i enden, måle fra punktet på rygkammen forbi albuerne. Måles i centimeter. |
| Kroppen: | Kroppens længde måles mellem to knogler, som ikke ændrer sig ? nemlig fra brystkassebenet til sædebensknuden. |
| Ribben: |
Da Bouvien er en kraftig, kraftfuld hund må den have volumen. Med dette menes en veludviklet brystkasse med en dyb næsten tøndeformet brystkasse. Flade eller ovale ribben indsnævrer brystkassens volume (deri plads til lunger og hjerte). Resultatet er det modsatte af tøndeformet. (Ribbene bevæger sig indad og udad ved åndedrættet ? så der findes ingen matematisk beregning). Brystkassens dybde skal være sådan at den laveste del af brystbenet når til albuen. Brystet skal være af tilstrækkelig størrelse så hunden ikke går med albuerne vendende udad. |
| Flanker: | Iflg. standarden på dansk "bugen let optrukket". Iflg. den amerikanske bog står der "bugen der er meget lidt optrukken". Set fra siden giver brystbenet sammen med maven en bøjet linie ind i flanken. Flanken skal være kort, maven fyldig. En hund der viser for meget "lys" nedenunder må straffes. |
| Ryg: | Det er vigtigt at en Bouvier er solid. Dette nødvendiggør en kort, kraftfuld og lige ryg. En buet eller skallet ryg tilkendegiver en misdannelse af rygraden og er en genetisk defekt. |
| Lændeparti: | Denne beskrivelse er klar og behøver ingen forklaring. |
| Kryds eller bagdel: |
(Oversættelse af standarden). Skal så nært som muligt følge en horisontal linie fra ryggen og "smelte" ind i bagdelen. Den skal være bred uden overdrivelse på hanhunden og mere udviklet hos tæven. Et nedadgående, stærk hældende kryds er en alvorlig fej. Kommentarer: Et nedadgående eller hældende kryds, hvis det er mere end 40 grader, nogle mener 30 grader, skyldes et stærkt hældende bækken og er en alvorlig fejl. Ja, hvis bækkenet er for skråtstillet vil benene være for langt inde under kroppen. Dette forhindrer hunden i at bevæge sig korrekt. Med poterne placeret for langt fremme, vil skubbet bagfra hæve kroppen. Op og nedad-gående bevægelser spilder energi uden at producere en fremad-bevægelse. Gangarten bliver trættende og mangelfuld. Net nedadgående kryds resulterer enten fra uudviklede muskler eller genetiske årsager forårsaget af et hældende bækken med en lavt sat hale. Et kryds, som et æsels, med en skarp rygrad og sidelinien udadhældende er også en fejl. En glad hale skal ikke bæres oprejst, men snarere som en forlængelse af rygraden. |
| Forben: |
Ingen ekstra kommentarer. |
| Skuldre og overarme: | Skuldrene skal være tilstrækkelige skæv vinklet for at give albuerne fri bevægelse. Bouvien er en traver, skulderbladenes vinkel, horisontal, skal være 58 grader. en vinkel der er for åben betyder en for lige skulder og det vil nedsætte den fremadgående bevægelse. |
| Albuer: | Hvis albuerne stritter og ikke er parallelle med kroppens midterlinie, svinger kroppens vægt, fylde, i en strå linie. |
| Underarme: | Underarmens længde skal være 1/3 høje, målt ved rygkammen. Underarme der er hulbenet eller konveks (betyder buede som på en linse) tyder på engelsk syge. |
| Håndrodsknogle: | Håndroden repræsenterer håndledet, som igen forbinder underarmesleddet med hånden eller forbenet. |
| Mellemhånd: | Hvis mellemhåndrodsknoglen eller koden hælder for meget fremad vil det se ud som om poten er for langt fremme i forhold til underbenet; og ligeledes hvis koden er for oprejst vil knæet bule ud og samtidig give en forkert gang. |
| Forpoter: | Poter der er flade og åbne tæer er en fejl. |
| Bagparti: | Ingen ekstra kommentarer |
| Lår: | Bagdelen skal være kraftig ? men ikke som et lammeben. En snæver og flad bagdel er en fejl. Lårbenets holdning skal være ca. 70 grader set horisontalt (når håndrodsknoglen er vinkelret på jorden). |
| Underben: | Gennemsnitshældningen af skinnebenet skal være ca. 60 grader (når håndrodsknoglen er vinkelret på jorden) og hunden "står". Set bagfra betyder det at spidsen af hasen, hæl er på linie fra bagdelens spids og vinkelret på jorden når ryghvirvlen er horisontal. |
| Haser: | Set bagfra skal haserne enten de er i "stå" stilling eller de bevæger sig, være parallelle - ellers træder hunden for meget indad eller udad. |
| Mellemfod: | Mellemfoden eller skinneben (skank) med en vinkel der danner den bagerste skank. I "stå" position, set i profil, skal den være vinkelret på jorden. Den korrekte vinkel på kryds, balde, underben og skank giver en god bagdel. |
| Bagpote: |
Bagpoterne skal være fri for ulveklo/vildtklo ? og selvfølgelig ikke dobbelt af disse ? hvilket kun kan give et tilfældigt, vagt og uvelkomment karaktertræk. Ulveklo/vildtklo kan blive revet af ved et uheld. |
| Pels: | Bouvier´en er udstyret med et sandt dække bestående af dækhår der afviser regn og en kompakt underuld, som er vandtæt. Dette gør hunden utrolig modstandsdygtig overfor vid og vejr og giver den dens ru præg. |
| Farver: | Standarden tillader ikke hvide, gule eller salt/peber. Disse er fejl. Mørk brindle er den ideelle farve. For tiden hælder mange Bouvier-avlere mod en lysere farve, næsten udvasket. Dette er en tilbagegang mod forfædrene. Vi må gå mod dette og vælge mere mørkbrindlede til avl. |
| Dækhår: | En af racens
karakteristika er pelsen, som medens den føles grov uanset hvor på
hunden skal den være tør og mat, hverken for lang eller for kort (ca 6
cm.). Den skal være let pjusket uden at være flad eller krøllet. Den må
ikke være ulden til trods for dens kompakte vandtætte underuld. Mange
paradokser er svære at få til at stemme overens. For at bibeholde en smule fornuft i balancen af disse tilsyneladende uoverensstemmelser, vil avlere behøve konstante reguleringer. Han må være opmærksom på, at pelsen ikke bliver for lang og dermed for blød eller for kort, hvorved den bliver for blød og for kort. Ha må avle på en hund med en ru og let pjusket pels, som standarden kræver. |
| Underpels: | Bouvier´ens underpels kan sammenlignes med foret i en regnfrakke, som beskytter fra vejret. Dette er et af racens særpræg, som samtidig tillader hunden at modstå selv de hårdeste klimaforandringer fra dens hjemland og det bidrager til dens hårdførhed. Mangler underulden er det en fejl. Det er også beklageligt fordi det samlede resultat er en flad og utiltalende pels. |
| Overskæg og skæg: | Overskægget og skægget giver tilsammen det barske-bryske udseende som er så karakteristisk for Bouvier´en. |
| Øjenbryn: | På højde med stoppet er der en lok hår bøjet forover ? men uden at falde ned over snuden. Dette vil få bouvier´en til at ligne en briard og være en stor fejl. |
| Hud: | Bouvier´ens hud skal hverken være for stram eller for løs. Løbernes pigmentering skal altid være mørk. Rosa-farvede læber er tegn på manglende pigmentering og er en fejl. |
| Højde: | Ingen ekstra kommentarer. |
| Vægt: | Ingen ekstra kommentarer. |
| Gangart: |
Bouvier´ens gang er meget karakteristisk, den viser en beslutsom og frimodig hund, dvs. fri og harmonisk. Gangarten bekræfter hundens funktionelle bevægelser og bygning, men også dens temperament og er således meget vigtig i bedømmelsen af hunde. En hund der virker generet og med stive bevægelser, hovedet og ørerne holdt lavt og halen nede er sky og skulle ? bør holdes ude af avl, selvom den er pæn i bygningen. Bouvier´ens gangart er trav. Gangarten er afhængig af bygningen og benvinkler, som skal bevæge sig parallelt og lodret på jorden. (Dette krav er i direkte modstrid med overvægt set fra et videnskabeligt synspunkt. Det er også i modstrid med praktisk taget alle autoriteter om dyrenes bevægelsesvaner). Dårlig holdning både for- og bagparti, enten indadvendt eller for udadvendt, er resultatet af en dårlig bygning. Sådanne fejl resulterer i en dårlig gang og er derfor alvorligt. |
| Grove fejl: | |
| Bygning: |
lang i kroppen. |
| Øjne: | lyse. |
| Ører: | Ikke opretstående (gælder ikke i Danmark) |
| Bid: | Over- eller underbid. |
| Ribben: | Flade, ikke for lange eller tøndeformede og korte. |
| Kryds: |
Affaldende eller det modsatte. |
| Pels: | Udvaskede farver. |
| Hår: | Blød, ulden, silkeblød, for lang eller for kort. |
| Alvorlige fejl: | |
| Bygning: | Svajrygget. |
| Pels: | Mangel på underuld. |
| Hår: | Hvid stjerne på bryst er tilladt men ikke ønskeligt. |
| Udelukkelsesårsager: | |
| Øjne: | Glasøjne ? vildt udtryk. |
| Næse: | Plettet. |
| Pels: |
Chokoladebrun ? for meget hvidt. |
| Kryptorchisme. |
Bouvier Des Flandres karakteristika blev først defineret i 1912. Denne standard blev efterfulgt af 2 mere tydeligere definerede standarder, en fra franske bouvier-opdærttere den anden fra Belgium National Club af Bouvier Des Flandres.Den franske Bouvier Club og andre interesserede i Frankrig samt den Belgiske Nationale Bouvier Club mødtes i 1961 for sammen at skabe og udforme en enkelt standard for racen. Det er danne standard som vi får udleveret fra dansk Kennel Klub og som blev godkendt af FCI i 1965.
De kommentarer som her er oversat er kommentarer nedskrevet for at tilbyde en bedre forståelse af standarden. Kommentarerne blev udformet af Club du Bouvier Des Flandres, Frankrig og Club National Belge du Bouvier des Flandres. Deltagere i denne samling for at udbrede forståelsen af Bouvier´en var fra Frankrig: Messrs. Thorp, Malaquin, Martineau og Dr. Le Lann. Messre. Chastel og Verbanck repræsenterede Beligien.